Det Sidste Barn i Skoven

"Det sidste barn i skoven - Red vores børn fra Natur-Mangel Syndromet" af Richard Louv startede en stor debab i USA ved dens udgivelse. Han mener at børn i den moderne verden befinder sig alt for lidt i naturen og at lidelser som

- depression,
- overvægt,
- sukkersyge,

- og ADHD

hos børn er en følge heraf. Han har navngivet fænomenet Natur-Mangel Syndromet.

Med denne yderst relevante bog analyserer Richard Louv det faktum, at børns frie og uforpligtende leg i naturen er forsvundet, og han skitserer knivskarpt konsekvenserne.

Men samtidig giver han alle forældre og institutioner anvisninger på hvordan de kan få naturen tilbage i børnenes liv.

Sara Alfort Sara Alfort, Journalist og stifter af Labanklubben.dk

Louv minder os om, hvor vigtigt det er for barnets hjerne, krop, udvikling og koncentration at være i naturen – uden pensum, uden formaninger og uden voksenstyrede aktiviteter.

Ole Laursen Ole Laursen, Danmarks Naturfredningsforening

Richard Louv har skrevet en meget vigtig bog, som sætter fokus på et globalt problem. I Danmark er børn mindre end halvt så meget i naturen, som deres bedsteforældre var. Er vi på vej til at miste fremtidens beskyttere af vores livsgrundlag ­– naturen? Læs bogen og giv din naturglæde videre til de næste generationer.

Kjeld Fredens Kjeld Fredens, Læge, hjerneforsker og professor ved Ålborg Universitet

Hvis man vil have et godt inde, skal man ud. Mangel på vitamin D giver skøre knogler. Mangel på naturoplevelser gør os mentalt skrøbelige. Naturen kan åbne vort sind og vække de mentale funktioner som fremmer sundhed, ideudvikling og appetit på livet. Richard Louvs bog viser hvordan.

Jannie Kold Jannie Kold, Journalist

En overbevisende og indsigtsfuld argumentation for, hvorfor det er vigtigt, at vores børn fortsat bærer naturen i deres hjerter.